Byer‎ > ‎

Benidorm

                       


I dag er Benidorm en af Spaniens vigtigste feriebyer. Benidorm er mest kendt for sine strande og mange hoteller og ferielejligheder. Byen kaldes da også Spaniens Manhattan. Allerede i 1954 lavede den daværende borgmester en byplan, der sikrede at hotellerne blev omgivet af et åbent areal.

Alligevel er det de mange hoteller som dominerer bybilledet, men Benidorm er langt mere end hoteller...


Byen der aldrig sover

I Benidorm har man Spaniens formodentlig største koncentration af restauranter, natklubber, barer, cafeer og hoteller. Du kan vælge mellem mere end 100 restauranter, 30 diskoteker og et væld af andre forlystelser.
Det er alt sammen medvirkende til at holde byens 35.000 hotelværelser bookede året rundt.

Benidorms natteliv byder også på nogle af Europas bedste underholdningsshows.

Benidorm Palace har shows med entertainere i verdensklasse, og byens mange barer og diskoteker arrangerer al slags underholdning fra drag queens til internationale popstjerner.
For dem, der evner at holde sig vågne i dagslys, er der meget at tage sig til.





Værd at opleve       

                                                                                                                                                                   Mundomar Park en dyrepark fyldt med farvestrålende fugle, og mange andre spændende dyr, lige fra pandaer til pingviner. Parken byder også på spektakulære shows med akrobatiske delfiner, veldresserede søløver og cyklende fugle.

I Auqalandia Water Park finder man alle mulige vandaktiviteter og dejlige skyggeområder, hvor far og mor kan nyde den velsmagende spanske mad, mens de små boltrer sig i vandet. 
Der er dog også rigelige udfordringer til de mere legesyge voksne.

Mest kendt er nok Terra Mitica, som er det seneste skud på underholdningsstammen på kysten. Her kan man besøge det gamle Egypten, Rom og Grækenland - Spanien's største temapark med fine forlystelse for både børn og voksne.

Hvis man er på udkig efter højkulturelle oplevelser, er Benidorm ikke det rigtige sted at besøge.
Hovedtemaet for Benidorm er og bliver fest og farver.






La Cava Aragonesa

Vi tøver heller ikke med at anbefale denne fantastiske Tapas bar, som ligger
i den gamle bydel. Serranoskinkerne hænger ned fra loftet og man kan vælge at spise
i baren eller på de gamle vintønder, som stemningsfyldt udgør borde.
Et altid venligt personale disker op med mere end 50 forskellige tapas retter og det er ikke et tegn
på dårlig opførsel, når gæster smider deres papirservietter på gulvet - det gør man her :-)
Stedet er velbesøgt at de lokale og priserne er mere end rimelige.


    


      





Comments